MANIFEST

På valgfaget MANIFEST skriver vi vores eget madmanifest. Vi dykker ned i manifesthistorien, ser på gamle klassikere og nytilkomne manifester.  

For hvad er et manifest? Hvordan skaber et manifest organisationer, aktioner, mennesker og utopier? Vi ser nærmere på mad-manifester og går i dybden med bevægelser og modbevægelser i madens verden. 

Hvordan har Slow-food og Ny Nordisk ændret vores mads virkelighed? Vi ser på mad som identitet, modidentitet og aktivisme og vi finder inspiration til vores eget madmanifest.  

Undervisningen foregår mest i klasselokalet, men også i felten, hvor vi arbejder med vores manifest og den bevægelse, det sætter i gang i os og omkring os. Måske skal vi ud på jordene, måske i køkkenet, måske i byen, måske i historie – og samfundsbøgerne. Måske skal vi besøge andre med et manifest. Alt efter hvilken retning manifestet tager os.