På valgfaget NOGET I GÆRE ser vi på alkoholens gærede egenskaber og vi taler om gær- og alkoholkulturer – både de mikrobiologiske og menneskelige.
Vi lærer om alkohol som et middel til konservering, som medicin og som nydelse. Vi besøger lokale producenter, der laver gærede drikke af blandt andet humle, druer, roer, kirsebær og æbler. I køkkenet dykker vi ned i de forskellige flydende processer, når vi eksperimenterer med at brygge selv.
På faget får du kendskab til det bryggerhåndværket, samtidig med at vi dykker ned i alkoholens glæder og sorger. Vi ser på ikke-alkoholiske gærede drikke og vi dykker ned i alkoholens historie, filosofi og samfundspåvirkning – det handler om hedonisme, afholdskultur, og alt derimellem både før og nu.
Undervisningen består af brygning og eksperimenter i køkkenet, samtidig med at vi går på opdagelse i de alkoholiske drikkes kulturhistorie.